|
|
|
Av Bernt Gudrunson Bøe
|
|
|
Litt seinare prøvde bjørnen å ta ei gjetarjente på ein av nabogardane. Etter tradisjonen sprang ho på sjøen og vart berga av kyrkjefolk som kom roande forbi akkurat da. (Meldahl seier det var to jenter «hvilke toge sin Tilflugt til Søen, sprang udi samme og ved tilløbende Folkemængde (bleve) reddede».) Staden der dette skal ha hendt, ligg mellom Heggemsnes og Kalset, heiter Mannbjønnberget og er i dag merka med skilt. Jonas Settemsdal (1911-2008) fortalte meg at Mannbjønnen også prøvde å ta ei jente i Settemsdalen på denne tida. Ho skal ha sprunge uti elva nedafor det seinare bureisingsbruket Storsletta og berga seg på den måten. Kan hende er det dette Meldahl refererer til når han skriv om at «en Mands Pige, der vogtede hans Creature, blev angrebet, men ved at springe paa en Elv redde Livet indtil Folk ved hendes Raab kom løbende til Hjælp». Jonas nemnte ikkje det Meldahl føyer til her: «Men uagtet 2de Karle ved løse Skud drev Bjørnen bort, dræbte han dog for deres Øine 3 Koer og slaar 6 fordærvet. Dog blev denne Bjørn af de da allerede ordinerede Bjørneskiøttere skudt, med fleere siden, som i min Anmeldelse til Hr. Amtmanden er anmeldet.»
«Ihjelreven af en Bjørn» I kyrkjeboka for Aure prestegjeld (der Valsøyfjorden før høyrde til) har presten under «1ste Søndag efter Trefoldighed» året 1775 ført inn: «Ligprædigen over Pigen Gjertrud Larsdatter Henden, gammel 26 Aar. NB. Hun blev ihjelreven af en Bjørn.» Dette tredje Mannbjønn-mordet - i Hendadalen – har såleis ut frå kyrkjeboka skjedd i mai-juni 1775, truleg like etter (viss ikkje før) hendinga på Dragset. Kaptein Meldal skriv: «Efter at Kreaturene om Aftenen var drevne hjem af Marken, ser Pigen et Stykke udenfor Gjerdet nogen at gaa tilbake, hvorfor hun gaar tilbake for at faa og disse hjem. Straks blev hun angrebet af en stor Bjørn, dræbt paa Stedet, og førend Hjelp kom, saaledes sønderslidt at alleene hist og her fandtes Levninger tilbage af Legemet.»
«Sled Klæderne bort» «I dette Foraar, sidst i April Maaned, da Enhver tænkte Bjørnen ey endnu efter sin sedvanlige Tiid var udgaaet af sin Vinterhule, blev en Huusmand tæt ved sit Huus attaqueret (angripen) af en Bjørn og maatte baglængs retirere sig i sin Stue. I samme Tiid vogtede en Pige i den strax hosliggende Gaard Kalset i Stangvigs Prestegjeld en Deel Creature. Bjørnen, som hørte Pigens Røst, forlod strax Manden og opsøgte Pigen, greb fat paa hende, slog mange Hul paa hendes Legeme, sled Klæderne bort og opaad hende for det meste fra Hofterne til Fødderne. Dog blev hun af de nær nedpaa Søen liggende Fiskere reddet ved Livet; men efter nogle Dage døde i en overmaade Piine.»
Denne plassen må ha vore Kråkå (Krogen) ved Kalset. Ein Ola Jonson var husmann der på denne tida. Historikaren Hans Hyldbakk koplar dette namnet til kyrkjekunstnaren Ole Joensen Kolset (1722-1789) – kjend for altartavler og kunstverk i Bremsnes, Halsa og Frei kyrkjer (kanskje også Mo) på Nordmøre og i Alstahaug, Dolstad (Mosjøen) og andre kyrkjer på Helgeland. Ole J. Kolset skal, etter det forskarane meiner, vera fødd på Kalset. Hyldbakk skriv i bygdeboka for Åsskard: «Etter rektor Yderstads opplysningar i årsskriftet åt Nordmøre Historielag for 1946 tok den same mannen borgarskap i Kristiansund i 1764 og døde der i 1789. Like vel er det mykje truleg at vi har med same mannen å gjera.» Stemmer dette, kan det altså ha vore kyrkjekunstnaren som vart angripen av bjørnen og «måtte baklengs retirere seg i sin stue» den gongen!
|
|
|
© Bernt Gudrunson Bøe. Historien er skrevet i Årbok for Kristiansund og Nordmøre Turistforening 2015 |
s3 |
|
|